Skønne, rustikke baguettes med forskellige smagsvarianter fra Odsherred
Opskrift: Peter
3 stk
I denne opskrift skal du undervejs vælge, hvilken variant du vil bage. Vi holder meget af at støtte de andre gode fødevareproducenter i Odsherred, så i 2 af varianterne indgår der produkter fra hhv. Dansk Tang og Deeper Roots.
For-dej
80 g Mariagertobahvedemel, fint sigtet
80 g Durumhvedemel, fint sigtet
160 g vand
0,8 g gær (ja, du læste rigtigt – det er ikke meget)
Røres sammen, kommes i skål eller condibøtte og stilles 16-18 timer ved stuetemperatur (25°).
Surdej
Surdejen opfriskes ca. 8 t inden den skal bruges: 50 g “gammel” surdej tilsættes 100 g vand, 50 g hvedemel og 50 g fuldkornsmel, røres sammen og stilles ved 25° til den har hævet til dobbelt størrelse. Test den ved at komme en tsk i et glas vand, kan den flyde er surdejen klar til brug.
Du kan få en gratis klat surdej hos os, hvis du bestiller mel hos os – skriv det i bestillingen!
Grund-dej
Vælg grunddejen til en af de tre varianter: Blå Baguettes, Tangbaguettes eller Ølbaguettes:
Grunddej til Blå Baguettes | Grunddej til Tangbaguettes | Grunddej til Ølbaguettes |
250 g vand 1,6 g gær 100 g surdej 100 g Durumhvede, fint sigtet mel 150 g Mariagertobahvede, fint sigtet mel 180 g Blå Vårhvede, fuldkornsmel 15 g salt | 250 g vand 1,6 g gær 100 g surdej 230 g Durumhvede, fint sigtet mel 200 g Mariagertobahvede, fint sigtet mel 20-25 g tang (Dansk Tang ”Kattegatmix”), malet til pulver i f.eks. kaffemølle eller morter. Tang erstatter salt. | 100 g vand 150 g Deeper Roots Kattegat IPA 1,6 g gær 100 g surdej 230 g Durumhvede, fint sigtet mel 200 g Mariagertobahvede, fint sigtet mel 15 g salt |
Fremgangsmåde
For-dej og grunddej hældes sammen og køres på røremaskine i 6 minutter på langsom indstilling.
Herefter røres i 5 minutter ved høj hastighed. Lav evt. en glutentest.
Dejen lægges i plastbeholder i 1½ time ved stuetemperatur (25°)
Ælt dejen igennem og lad ligge yderligere 60 min.
Afvej dejen i 3 stk. på ca. 350 g og form dem til aflange baguettes, ca. 40-50 cm.
Dækkes med klæde og stilles på køl i 20 min.
Tages ud og dækkes med plastik og hæver igen i 45-60 minutter ved 25°
Ovn med bagestål opvarmes til 280°. Sæt brødene ind og sænk temperaturen til 250°.
Bag dem i ca. 18 min, de første 15 min med damp.
Køler af på rist i mindst 30 min.
